Sertanejo er en populær musikgenre i Brasilien, som opstod på landet i 1920'erne. Den har siden udviklet sig til en mainstream-genre, der har fanget millioner af brasilianeres hjerter og er blevet en af de mest kommercielt succesfulde musikstilarter i landet. På sertanejo-musikscenen optræder mange kunstnere i duoer, som ofte består af søskende. Historisk set har mænd haft en dominerende rolle i denne genre, såsom Jorge e Mateus, Chitãozinho e Xororó og Luan Santana, men i det 21. århundrede har nogle kvinder, herunder Paula Fernandes, Maria Cecília og Simone & Simaria, optrådt.
MUSIKALITET
Sertanejo-musik består typisk af en kombination af akustiske guitarer, bratscher, harmonikaer og percussioninstrumenter, som skaber en rustik lyd. Genren er inspireret af traditionel brasiliansk populærmusik og indeholder elementer fra country- og westernmusik. Sertanejo kan yderligere opdeles i to undergenrer: Sertanejo Universitário, som har en mere moderne og poporienteret lyd, og Sertanejo Raiz, som fastholder en traditionel og nostalgisk stil.
Vokalen spiller en vigtig rolle med udtryksfulde optrædener, der formidler dybe følelser og historiefortælling. Sertanejos musikalske alsidighed og evne til at tilpasse sig forskellige stilarter har bidraget til deres udbredte popularitet.
TEMAER
Lyrisk udforsker sertanejo temaer som kærlighed, hjertesorg, familie og livet på landet. Mange sange skildrer glæden og kampene i forhold og udtrykker følelser med inderlig oprigtighed. Teksterne maler ofte levende billeder af de enkle glæder ved livet på landet, nostalgi for hjembyer og naturens skønhed. Sertanejo-sange berører også temaer som tro, patriotisme og kulturel identitet og vækker genklang hos folk fra forskellige samfundslag.
Betegnelsen "Sertanejo" er afledt af "sertão", en generel betegnelse for landlige baglande, der ligger væk fra kystnære storbyregioner. "Sertão" bruges dog ofte mere snævert til at betegne de indre regioner væk fra det brasilianske nordøst.
Sertanejo, som musikgenre, adskiller sig fra caipira-kulturen og stammer specifikt fra staterne São Paulo, Minas Gerais, Goias, Mato Grosso, Mato Grosso do Sul og Paraná.
Musikken, der er forbundet med denne kultur, kaldes "música caipira" eller "música sertaneja" og er komponeret og fremført i landlige områder med elementer som den traditionelle "moda de viola". Instrumenterne, der bruges af solomusikere eller duoer, har rødder tilbage til kolonitidens Brasilien og omfatter viola caipira (guitar).
KENDTE KUNSTNERE
Sertanejo har produceret adskillige succesfulde og indflydelsesrige kunstnere, som har opnået enorm popularitet og kommerciel succes i Brasilien og andre steder. Nogle bemærkelsesværdige sertanejo-kunstnere omfatter Chitãozinho e Xororó, Zezé Di Camargo & Luciano, Marília Mendonça, Henrique & Juliano, Gusttavo Lima, Maiara & Maraisa, Jorge & Mateus og Luan Santana.
Fremkomsten af moderne sertanejo-musik kan spores tilbage til slutningen af 1960'erne, hvor duoen Leo Canhoto e Robertinho introducerede den elektriske guitar og inkorporerede indflydelser fra popmusik. Dette markerede et markant skift i genren. I 1970'erne foretog Sergio Reis, et medlem af den musikalske bevægelse Jovem Guarda, en bemærkelsesværdig overgang fra pop til sertanejo. En anden indflydelsesrig kunstner i denne periode var Renato Teixeira.
I udviklingen af sertanejo-musikken begynder en genanvendelsesfase med sertanejo universitário. Kunstnerne i denne periode er forskellige, og nogle vender tilbage til rødderne i moda de viola, som nu kaldes "moda". Dette nye segment fremhæves af cd'er mærket "just fashion". Samtidig følger en anden gruppe kunstnere fortidens tendenser og omfavner den romantiske sertão, eksemplificeret ved figurer som Eduardo Costa og Léo Magalhães. I denne nye æra rækker teksterne ud over mislykkede forhold og omfatter temaer som kvinder, druk, kærlighedsaffærer og sex. Der er en mærkbar indflydelse fra brasiliansk funk, såvel som elementer af samba/pagode.
