MPB, som står for Música Popular Brasileira (brasiliansk populærmusik på portugisisk), er en populær musikgenre i Brasilien, der opstod i 1960'erne. Den omfatter en bred vifte af musikalske stilarter og indflydelser, herunder bossa nova, samba, folk, rock og jazz. MPB er kendt for sine poetiske tekster, melodiske skønhed og sociale kommentarer, og den er blevet en integreret del af den brasilianske kulturelle identitet. Denne musikalske bevægelse har givet anledning til mange brasilianske kunstnere, herunder Jorge Ben Jor, Marcos Valle, Ivan Lins, Novos Baianos, Belchior og Dominguinhos. Hver af disse kunstnere har skabt unikke stilarter, som igen har skabt deres egne tendenser inden for genren. Udtrykket bruges ofte til at karakterisere en bredere kategori af musik med brasilianske rødder og en karakteristisk "stemme- og guitarstil", der opstod i slutningen af 1960'erne.
MUSIKALITET
MPB indeholder akustiske guitarer, klaverer, slagtøjsinstrumenter og blæsersektioner. Genren omfatter både intime og udførlige arrangementer, der giver mulighed for en rig variation af musikalske teksturer.
Genrens kunstnere fremviser ofte indviklede melodier, harmonier og akkordprogressioner, der fremhæver de involverede musikeres tekniske brillans og kreativitet. Genrens alsidighed og villighed til at eksperimentere har bidraget til dens vedvarende popularitet.
TEMAER
Tekstmæssigt udforsker MPB en bred vifte af temaer, der afspejler det socio-politiske landskab i Brasilien. Mange sange handler om kærlighed, forhold og personlige oplevelser og dykker ned i de menneskelige følelsers kompleksitet. Andre tager fat på sociale problemer, ulighed og politiske kommentarer, hvilket giver kunstnerne en platform til at udtrykke deres synspunkter og advokere for forandring.
MPB henter også inspiration fra brasiliansk kultur, folklore og regionale traditioner og fremviser landets mangfoldighed. Den fejrer Brasiliens naturlige skønhed, hylder landets historie og reflekterer over de udfordringer, som landets befolkning står over for. Genrens evne til at indfange essensen af det brasilianske samfund har bidraget til dens vedvarende relevans.
I begyndelsen af 1970'erne begrænsede en stigning i regeringens censur det kunstneriske udtryk betydeligt, især inden for musik. Kunstnerne blev begrænset i den type musik, de kunne skabe. Manglende overensstemmelse med lovens standarder udgjorde en alvorlig risiko, og de, der modsatte sig konformitet, blev truet med eksil. Den øgede censur havde en nedkølende effekt på mangfoldigheden og ytringsfriheden inden for musikscenen og tvang kunstnerne til at navigere på en smal sti dikteret af regeringens regler.
KENDTE KUNSTNERE
MPB har produceret adskillige indflydelsesrige og elskede kunstnere, som har efterladt et varigt aftryk på brasiliansk musik. Nogle bemærkelsesværdige MPB-kunstnere omfatter Caetano Veloso, Gilberto Gil, Chico Buarque, Elis Regina, Milton Nascimento, Maria Bethânia, Djavan, Marisa Monte og Gal Costa.
Ligesom bossa nova havde MPB til formål at skabe en meget udpræget "national" brasiliansk musik ved at inkorporere elementer fra traditionelle stilarter. MPB blev meget kendt, og musikfestivaler i fjernsynet spillede en afgørende rolle for dens succes. Fremkomsten af MPB kædes ofte sammen med Elis Reginas fortolkning af "Arrastão", en sang af Vinícius de Moraes og Edu Lobo.
