Støjmusik er en del af den moderne musik og opstod som en eksperimentel og avantgardistisk bevægelse i slutningen af det 20. århundrede og fortsætter med at skubbe til grænserne for lyd og kunstnerisk udtryk. I 1913 skrev den futuristiske kunstner Luigi Russolo et manifest med titlen "L'Arte dei Rumori", som kan oversættes til "Lydenes kunst". I dette manifest udtrykte Russolo ideen om, at den industrielle revolution havde givet folk evnen til at værdsætte mere indviklede og komplekse lyde.
MUSIKALITET
Støjmusik er kendetegnet ved sin forstyrrende og kaotiske natur. Genren afviser konventionelle sangstrukturer og melodiske mønstre og fokuserer i stedet på at skabe intense og uforudsigelige lydmiljøer.
Noise-kunstnere bruger en bred vifte af instrumenter og ikke-musikalske objekter, såsom guitarer, synthesizere, fundne objekter og endda computergenererede lyde, til at producere en kakofoni af dissonante og barske lyde.
TEMAER
Støjmusik udforsker ofte temaer som aggression, intensitet og katarsis. Genrens dissonante og hårde natur kan fremkalde følelser af ubehag, spænding eller endda vrede. Noise-kunstnere bruger disse soniske elementer til at udfordre lytterens opfattelse af lyd og fremkalde følelsesmæssige og viscerale reaktioner.
Ud over at udforske ekstreme lydstrukturer kan støjmusik også berøre sociale eller politiske spørgsmål. Nogle kunstnere bruger støj som en form for protest, der udfordrer magtstrukturer og samfundsnormer gennem sonisk undergravning. Andre sigter måske mod at forstyrre lytterens forventninger og sætte spørgsmålstegn ved etablerede konventioner i både musik og samfund.
KENDTE KUNSTNERE
Nogle bemærkelsesværdige støjkunstnere omfatter Merzbow, Whitehouse, Throbbing Gristle, Wolf Eyes, Prurient og Pharmakon. Disse kunstnere har skubbet til grænserne for lyd og skabt fordybende og udfordrende lydoplevelser gennem deres arbejde.
